Praktisk information

Om Segway Langeland ture og arrangementer

På denne side finder du alt det praktiske, du har brug for at vide, inden du skal ud at køre Segway hos os. Her har vi samlet svar på de mest stillede spørgsmål om sikkerhed, alderskrav, booking, afbestilling, vejrforhold og priser, så du trygt og nemt kan forberede din oplevelse hos Segway Langeland.

Ofte stillede spørgsmål om Segway

Hvad er en Segway?

En Segway er et eldrevet, to-hjulet køretøj, som reagerer på dine bevægelser. Den kører frem, når du læner dig frem, bremser når du læner dig tilbage og drejer, når du bevæger styret sidelæns. Den er nem at betjene, stabil og sjov at køre.

Kan alle lære at køre Segway?

Ja! De fleste kan lære at køre Segway på få minutter. Hvis du kan holde balancen og øver dig i cirka 5 minutter, er du klar.
Segway er egnet til personer mellem 40 og 115 kg, og man skal være minimum 10 år, når der køres på offentlig vej. Hjelm er påkrævet.

Børn og unge under 10 år kan køre på vores lukkede område sammen med voksne.
Vi tillader ikke berusede personer eller personer påvirket af euforiserende stoffer at deltage.

Vi forbeholder os retten til at nægte en person deltagelse, hvis vi efter instruktionen vurderer, at personen ikke er egnet til at køre. I dette tilfælde tilbagebetales beløbet 100 %.

Kan jeg køre Segway, hvis jeg er gravid?

Nej. Af sikkerhedsmæssige årsager kan gravide ikke deltage i Segway-kørsel på grund af risiko for styrt.

Skal jeg booke på forhånd?

Vi anbefaler, at du booker på forhånd, så du er sikker på en plads. Du er dog velkommen til at ringe i sidste øjeblik og høre om der er ledige pladser.
Bemærk, at vi kun modtager MobilePay fra vores afgangssteder.

Hvad er jeres afbestillingsregler?

  • Aflysninger senest 72 timer før den planlagte tur giver ret til fuld refusion eller ombooking til en anden dag.

  • Aflysninger foretaget mindre end 72 timer før refunderes ikke.

Aflyses turen ved dårligt vejr?

Nej, turene aflyses normalt ikke ved regn, så husk fornuftigt tøj efter vejret.
Hvis vejret vurderes for dårligt eller farligt til at gennemføre turen, kan Segway Langeland dog vælge at ombooke eller aflyse. Du vil i så fald få besked via SMS hurtigst muligt. Ved aflysning fra vores side ydes 100 % refusion.

Tilbyder I private ture og erhvervsarrangementer?

Ja, vi tilbyder både private ture og firmaarrangementer. Se afsnittet “Arrangementer og events” her på hjemmesiden for detaljer.
Du er også velkommen til at kontakte os på
Tlf.: 30 35 49 29
Mail: info@segwaylangeland.dk

Kapacitet

Husk altid at booke din plads – også i skolernes ferier – så sikrer vi, at der er plads til alle.

Priser & booking

Pris: 9km sightseeing fra  250kr pr person 
Pris: 15km sightseeing fra 400kr pr person
Pris: 30 minutters banekørsel 175kr pr person 
Pris: 60 minutters banekørsel 250kr pr. Person

Er I minimum 4 deltagere, arrangerer vi gerne ture uden for sæsonen efter nærmere aftale.

Booking og betaling sker via MobilePay.